Gaveforslag til nye husejere

Har du nogle venner, børn eller andre, der lige er flyttet i deres første hus? Så går du sikkert og tænker over, hvad du kan give dem i gave, når du bliver inviteret til housewarming. Det kan være svært at gennemskue, hvad der er den helt perfekte gave til de nye husejere. Her finder du inspiration til, hvad gaven eventuelt kan være.

Haveredskaber er nok en mangelvare

Eftersom det er personernes første hus, så har de sikkert ikke nogle haveredskaber til at passe haven med. Det er derfor en oplagt gave. De mangler helt sikkert alt lige fra en trillebør til en hækklipper, en rive, en græsrive, et hakkejern, en spade m.m. Det kan være en god idé at kigge på nettet efter brugte haveredskaber, så du kan købe flere inden for dit gavebudget.

Havemøbler, frugttræer og lanterner er der sikkert også plads til

Med et hus følger der typisk en have. Det kan derfor være en god idé at give et tilskud til havemøbler i form af et gavekort. Du kan ydermere finde brugte havemøbler online. Lanterner er også en lækker gave, da det skaber hygge i haven eller på terrassen. Sidst men ikke mindst er et frugttræ en dejlig gave til de nye husejere.

Forkæl parret med en lækker smagekasse med vin

At flytte i hus medfører ofte en masse istandsættelse. Parret får derfor travlt med alt muligt. Du kan forsøde deres travle tid med en smagekasse vin. Derved kan de nyde et velfortjent glas vin efter deres hårde arbejde.